I slutningen af marts 2021 finder et tragisk drab sted i Horsens, hvor en 61-årig mand tager livet af sin 62-årige ekskone. Den dræbte er søster til forfatteren Niels Frank.
Nogle måneder tidligere havde hun forladt sin mand, som hun havde været sammen med i 30 år og som også var far til deres to voksne sønner. I de følgende uger boede hun på hemmelige adresser rundt omkring i Horsens, indtil hun til sidst søgte tilflugt på et krisecenter. Hun levede hele tiden i frygt for sin eksmand, der i mange år havde ydmyget og nedgjort hende.
Den skæbnesvangre dag, hvor de skulle gennemføre en bodeling, modtager Niels Frank et opkald kl. 8.32, og på det tidspunkt ved han, at noget er gået forfærdeligt galt.
"Fanden tage dig" fortæller historien om tiden op til drabet og de efterfølgende begivenheder. Det handler om sorg, vrede og afmagt, om begravelsen, efterforskningen og retssagen. Bogen udforsker også spørgsmålet om, hvorfor nogle mænd vælger at dræbe kvinder, og hvorfor det desværre er en alt for forudsigelig og gentagende tragedie.