Denne tidløse juleklassiker udkommer nu i en ny udgave med frisk, opdateret omslag.
Børsmægleren Ebenezer Scrooge – en gnaven, bitter og isoleret gnier – nærer en dybfølt aversion mod julen. Efter sin kompagnons død har han afskåret sig fra omverdenen, og tanken om sæsonens krav om velgørenhed vækker kun hans foragt. Mens han vogter nidkært over sine penge, kæmper de fattige for at overleve på Londons kolde gader. Men juleaften får han uventet besøg af tre ånder – julens fortid, nutid og fremtid – som viser ham hans liv, som det har været, og som det kan blive. Er det muligt på én eneste nat at forstå, at livet, glæden og kærligheden vejer tungere end ethvert pengebeløb?
Dickens’ budskab i Et juleeventyr er lige så relevant i dag som dengang: Penge er ikke alt – og den, der spreder glæde, får endnu større glæde tilbage.