I 2002 mister Ole Blædel sin bedstefar, modstandsmanden Gert Blædel, og arver en hvid plastikpose fyldt med breve, notater, lydoptagelser og ikke mindst sin bedstefars frihedskæmperarmbind. Dette bliver starten på Ole Blædels research og gravearbejde, der nu har resulteret i bogen "Et halvt år i Gestapos kløer". Her fortæller Ole Blædel hele historien om, hvordan hans bedstefar under 2. verdenskrig bliver involveret i modstandsbevægelsens arbejde og senere bliver taget til fange af nazisterne.
I 1940 bliver Gert Blædel ansat som godsforvalter på Skjoldenæsholm Gods på Midtsjælland. I løbet af 1943 bliver skovene omkring godset centrum for modtagelsen af våben fra englænderne, der ønsker at støtte den danske modstandskamp. I begyndelsen går det godt, men i 1944 bliver en lastbil med våben fra godset stoppet, og Gerts forbindelse til dem bliver afsløret. Han bliver først sendt til Vestre Fængsel og derefter videre til Frøslevlejren. Ved juletid i 1944 bliver han og en række andre danske fanger overført til den hårdere Neuengamme-lejr i Tyskland, før de til sidst havner i arbejdslejren Dalum ved den tysk-hollandske grænse, hvor de bliver tvunget til at slæbe tømmer og grave skyttegrave i den sumpede mosejord.
Ole Blædels fremstilling af begivenhederne bliver suppleret med citater fra hans bedstefars egne optegnelser fra tiden efter befrielsen. Resultatet er en stærk og personlig øjenvidneberetning fra nogle af krigens mørkeste timer. Livet i koncentrationslejrene var præget af sult, sygdom, ydmygelser samt fysisk og psykisk terror mod fangerne. Det var en daglig kamp for overlevelse, og mange kunne ikke klare det. Men Gert Blædel gjorde det, og han dedikerede derefter en stor del af sit liv til at fortælle om sine oplevelser under det nazistiske rædselsregime for at sikre, at ofrene og historien aldrig blev glemt.