Fra Olsen Banden og Matador til Sommer i Tyrol og Midt om natten.
De fleste kender Matador, Huset på Christianshavn og Olsen Banden, men hvem var egentlig personen bag disse elskede danske klassikere? Erik Balling skabte hele 39 film og tre tv-serier i løbet af fire årtier. Selvom han værnede om sit privatliv, afspejler hans værker en mand med en smittende humor, en dyb omsorg for samfundets udsatte og en sjælden forståelse for den danske befolkning. Hans samlede produktion tegner et levende portræt af Danmark i det 20. århundrede.
I anledning af Erik Ballings 100-års fødselsdag udgives Christian Monggaards biografi i en ny, udvidet og opdateret udgave som en hyldest til en af Danmarks største filmkunstnere.
Christian Monggaard (f. 1972) er kritiker og filmredaktør på Dagbladet Information. Han har skrevet flere bøger om bl.a. Matador, Olsen Banden, danskere i Hollywood og biografier om Wikke & Rasmussen og Ib Tardini.