Gordon Mo, en grå kontormand i Landbrugsministeriet, lever en tilværelse uden gnist. Men en skæbnesvanger dag, da hans 30-års jubilæum skal fejres med kage, bliver det indre pres for meget at bære. Gordon Mo eksploderer ... Ukvemsord og uartige gloser vælter ud af hans mund, han spjætter med arme og ben i vilden sky. Næste dag er han ikke længere ansat i ministeriet. Men i modsætning til de fleste fyrede 60-årige embedsmænd er Gordon Mo ikke overflødig. Der er nogen, der kan bruge en mand, der kan eksplodere. Sådan begynder Gordon Mos rejse, først til en klinik i USA, der skal hjælpe ham med at komme på fode igen. Her støder han på nattevagten Bare Mig, der spiller en afgørende rolle i den fortsatte historie. Det er en satirisk, morsom og provokerende roman om tidsånden, krænkelseskultur og #MeToo.
"Forrygende farce om den store nordiske krænkelseskultur." - Politiken, 4 hjerter
"Den er mest morsom, når den bliver mest absurd, og heldigvis rammer satiren ofte plet." - Information