Da den franske forfatter og nobelprismodtager André Gide ved en tilfældighed stødte på James Hoggs glemte, lille gyserroman fra 1824, blev han straks klar over, at han havde fat i et overset mesterværk. Hans forord til udgaven fra 1947 blev begyndelsen på en renæssance for bogen, der i dag betragtes som en international kultklassiker.
En synders retfærdiggjorte erindringer og bekendelser er en dobbeltgængerroman, der tilsyneladende handler om en religiøs fanatiker, der under påvirkning af en mystisk og karismatisk ven beslutter sig for at rense Jorden for det onde, hvilket i hans øjne er alle, der ikke deler hans religiøse overbevisning. Men dybere set kan romanen med sine forskudte tidsperspektiver, skiftende fortællere og metakarakteristika betragtes som et slags missing link mellem romantikken og modernismen.
