Fortsættelsen til bestselleren En af os lyver
»Kom nu, Bayview. I ved, I har savnet det.«
Det er et år siden, Simon døde, og et år siden, Bayview-firkløveret blev renset for alle anklager. Siden da har der ikke manglet sladder på Bayview High, men ingen har kendt elevernes hemmeligheder så godt som Simon.
Indtil nu.
For denne gang er det ikke en app. Det er en leg: Sandhed eller konsekvens.
Phoebe er den første, der bliver udpeget. Hvis hun nægter at lege med, vil gamemasteren afsløre en af hendes hemmeligheder. Og Phoebes hemmelighed er mørk.
Så bliver det Maeves tur. Hun burde vide bedre: Man vælger altid konsekvens.
Da Knox bliver den næste, er konsekvenserne blevet dødelige.
Simon er væk, men nogen er fast besluttet på at føre hans arv videre. Og denne gang gælder der helt nye regler.
Den længe ventede fortsættelse til bestselleren En af os lyver tager os endnu en gang med tilbage til Bayview – til nye karakterer og et nyt, dødeligt mysterium. Men også til de velkendte Bronwyn, Nate, Addy og Cooper.