I september dør Matthias' far i en faldulykke. Blandt de efterladte ting finder Matthias et manuskript, som afslører en skjult familiehistorie præget af nazisme, modstand og borgerlig dekadence. Da onkler og tanter samles fra øst og vest for at deltage i begravelsen, vækkes fortiden til live, og spørgsmålet opstår: Hvem var hans far egentlig?
EFTER FALDET er en historie om drømme, sammenbrud og en personlig beretning om at miste.
Matthias Dressler-Bredsdorff (f. 1988) er skribent ved Dagbladet Information og har tidligere undervist i dansk ved Sorbonne Université. EFTER FALDET er hans debut som forfatter.