Kagemand med kæmpepenis. Den legendariske genopstandne Bobo-sovs. Bornholmsk ost med pålægschokolade. Her finder du opskrifter og fortællinger, som du med garanti ikke støder på i nogen anden kogebog.
Roald Bergmann og Anders Morgenthaler er to gode venner med masser af energi og vidt forskellige tilgange til madlavning. Anders kan fordybe sig i simreretter, der tager hele dagen, og eksperimentere med plantebaserede retter, mens Roald foretrækker hurtige, farverige og sukkerfyldte projekter, der holder tempoet højt.
Heldigvis sørger madentusiasten Hannah Grant for at holde dem på sporet. Med sine gennemtænkte opskrifter bygger hun bro mellem deres forskellige maduniverser og viser, at der er plads til både spontane idéer og kulinarisk fordybelse. Resultatet er en kogebog fuld af skøre historier, skæv humor og opskrifter, der er lige så underholdende, som de er velsmagende.