Hvordan kan du få et bedre og mere lykkeligt liv? Det giver "Det skal nok gå dig" nogle svar på. Niels Overgaard har selv lært livets lektioner på den hårde måde, da hans ungdom var præget af udfordringer og følelsesmæssige ar. Gennem årene har han opdaget, at et godt liv handler mere om, hvordan du opfatter det, end om hvad der sker for dig.
Især i teenageårene kan det være svært at finde sin vej og føle sig hjemme i livet. Denne bog er til dig, der ikke ønsker lange forklaringer, men gerne vil have nogle enkle, gode råd fra en, der selv har stået i samme situation.
"Som 13-årig var jeg en stor glad dreng med glat hud og et uskyldigt smil. Som 19-årig havde jeg et hashmisbrug og havde oplevet mit livs første gang på en række områder: Sex, stoffer, hjertesorg og depression.
Denne bog er skrevet i håb om, at den kan hjælpe dig til at få en bedre ungdom, end jeg havde. Måske kan mine fejltrin som teenager og de ting, jeg har lært siden, bruges til at gøre dit liv bare en lille smule bedre."