"Det er et fucking eventyr!" er Eske Willerslevs fascinerende fortælling om sin søgen efter menneskets forhistorie gennem knogler og DNA - samtidig med at han udforsker sin egen identitet. I 22 intense kapitler deler han sin rejse fra en utilpasset skoledreng til pelsjæger i Sibirien og til den prisbelønnede eliteforsker, han er i dag.
Vi er med, når han indsamler prøver i Sankt Petersborg og opdager en tidligere museumsdirektørs kranium i en glasmontre. Vi følger ham, når han leder efter ukendte forhistoriske mennesker i en mexicansk klippehule, der senere bliver ødelagt af militærpolitiet. Vi er med, når han dissekerer resterne af en kannibal og bliver ramt af en forbandelse. Og vi er med, når han endelig afslører, hvor indianerne stammer fra, og opdager, at han selv - og alle europæere - er i familie med dem gennem en uddød befolkning.
Undervejs vælter etablerede videnskabelige fortællinger fra tidligere tiders som dominobrikker, hvilket gør hans modstandere rasende og endda fører til, at han på et tidspunkt må bære skudsikker vest. Vores selvopfattelse som danskere får også en overraskelse, da Eske opdager, at vores historie slet ikke går tilbage til stenalderen, som vi har lært i skolen, men at vores virkelige forfædre var hyrder på den pontiske steppe, og at vikingerne i øvrigt var en blanding af mennesker fra nær og fjern.
"Det er et fucking eventyr!" handler om at lade eventyret være ens drivkraft og opsøge ukendt land. Det handler også om at møde modstand, overvinde udfordringer og konstant udfordre grænserne for, hvad man kan, tør og ved.