I Denmark Street bliver detektivbureauet opsøgt af en desperat far, hvis søn er gledet ind i en religiøs bevægelse. Faren frygter, at der i virkeligheden er tale om en farlig sekt, som har slået sig ned på et forladt herresæde i Norfolk, hvor sønnen holdes isoleret og afskåret fra familien. Han beder Strike og Robin om hjælp til både at befri drengen og afsløre gruppens sande natur.
Ud ad til præsenterer bevægelsen sig som en from organisation med et idealistisk formål, men hurtigt gennemskuer Strike, at det snarere drejer sig om livsfarlig dyrkelse af nogle få karismatiske ledere, der skjuler dystre hemmeligheder. Da flere af bevægelsens kritikere dør under mystiske omstændigheder, vælger Robin at rejse til Norfolk for at trænge ind bag murene og finde sandheden.
Men hun opdager snart, at farerne er langt større, end hun havde forestillet sig. For første gang kan både hun og Strike have undervurderet den modstander, de står overfor.
Den våde grav er en intens og nervepirrende fortsættelse i serien om Cormoran Strike og Robin Ellacott – en historie, der holder læseren fanget til sidste side.
Oversat af Annelise Skov.