Use this bar to show information about your cookie policy.
Rul henover billede for at zoomeKlik på billede for at zoome
/
Beskrivelse
"Den lille vilde" er en samling af fire små, lækre og informativ guider til naturens spiselige planter. Bag bogen står Danmarks mest kendte sankeekspert, Thomas Laursen, og fotografen Jannick Børlum.
Bøgerne er opdelt efter de fire sæsoner, det helt spæde forår, forår, sommer og sensommer, og de beskriver de vigtigste urter, blomster, bær og frugter, som man kan samle og anvende i køkkenet. Hver bog er lige til at have med i lommen, så man kan tage den med på sanketure eller almindelige gåture i naturen. Planterne er inddelt efter de forskellige biotoper, hvilket gør det nemt at finde og identificere dem.
Hver plante er tydeligt illustreret med et billede af selve planten og et af planten på dens naturlige voksested i den pågældende sæson. Der er også kortfattet information, der hjælper med at identificere planten og fortæller om dens mulige anvendelse.
"Den lille vilde" er et praktisk og nyttigt sæt guider, der følger op på Thomas Laursens tidligere populære bøger om vild mad. Med sin flotte og æstetiske indpakning er bogen også velegnet som gave og bør findes i bogreolen i ethvert sommerhus.