Use this bar to show information about your cookie policy.
Rul henover billede for at zoomeKlik på billede for at zoome
/
Beskrivelse
Den ottende bog i Burkholder-serien er en af de bedste for fans af serien. Plottet fokuserer på hovedpersonen, der bliver tvunget til at finde sig selv igen og rejse tilbage i tiden.
Kate Burkholder bliver bedt om at hjælpe med at undersøge et amish-samfund, hvor en 15-årig pige er blevet frosset ihjel i den omkringliggende skov. Politiet har også mistanke om andre overgreb mod børnene i samfundet. Kate må arbejde undercover og forklædt som en enlig amishkvinde, der har mistet sin mand og ønsker at vende tilbage til de oprindelige amish-standarder. Undervejs må hun genopdage glemte sider af sig selv, da hun vender tilbage til sin tid som amish. I denne bog udvikler Kates karakter sig meget, og man kommer virkelig tæt på hende. De øvrige personer i bogen fremstår også levende og realistiske. Forfatteren er dygtig til at skildre personerne, hvilket tydeligt mærkes i "De ugudelige".
Handlingen finder sted i staten New York nær den canadiske grænse, hvor vinteren er meget kold. Kate må ikke kun kæmpe mod kulden, men hun opdager også, at hun har mange fjender. Da hun er undercover og helt alene, er det op til hende at finde ud af, hvem der er ven og fjende. Det bliver ikke let, og hun udsætter sig selv for stor fare, inden hun kan vende tilbage til Painters Mill og sin kæreste, Tomasetti.
Plottet holder spændingen fra start til slut, og handlingen tager flere overraskende drejninger, hvilket gør bogen svær at lægge fra sig. Sproget er letlæseligt, men med fine og finurlige passager indimellem. Amish-samfundet bliver beskrevet på fineste vis uden fordomme eller latterliggørelse. Det er tydeligt, at Linda Castillo har sat sig godt ind i deres regler og livsstil. Beskrivelsen af amish-samfundet fungerer rigtig godt, herunder deres påklædning, deres modvilje mod moderne bekvemmeligheder og deres accept af de unges mere løsslupne opførsel. Deres reaktioner på personer uden for samfundet, kaldet "engelske", virker realistiske, og man som læser bliver fuldstændig overbevist om, at det er sådan, tingene er i virkeligheden.
"De ugudelige" er den bedste bog i serien indtil videre og giver en rigtig god læseoplevelse. Jeg vil anbefale den til krimilæsere, der foretrækker krimier af den lidt mindre blodige slags, da Kate Burkholders person og opklaringsarbejde er i centrum.