Crip (fra engelsk cripple, krøbling) er Caspar Erics nye – og måske mest rasende – digtsamling.
Bogen undersøger, hvad det vil sige at leve som handicappet i Danmark i dag. Den spørger, hvorfor vi hellere diskuterer aktiv dødshjælp end livshjælp, og hvorfor mødre igen og igen må råbe deres protester ud i et tomrum.
Men digtene rummer også et søgende blik – efter håb, efter begær, efter nye måder at bevæge sig ind og ud af de kroppe, der betegnes som anderledes.
Stemmen cripwalker og criptalker sig fra Fitness World til T4-mindesmærket i Berlin i et forsøg på at finde et sprog, som nogen vil høre.
Til sidst står spørgsmålet tilbage: Hvem er egentlig de handicappede i dag?
Fremtiden banker på. Og den er crip.
