Cirkeline er en af dansk børnekulturs mest ikoniske karakterer gennem flere generationer. "Cirkeline bliver til" fortæller historien om, hvordan tegneren skabte Cirkeline, der hurtigt tog sit eget liv på skrivebordet med en tændstikæske som seng. Et par dejlige, sjove og osteglade mus blev Cirkelines bedste venner og har fulgt hende lige siden i utallige tegnefilm, spillefilm, digitale lyd- og læsbøger, cd'er og forskellige spil. Cirkeline, Frederik og Ingolf er stadigvæk meget populære blandt danske børn og har holdt sig i konkurrencen blandt Disney-figurerne. Denne papudgave er særligt velegnet til de helt små og kan tåle lidt af hvert. Ligesom Cirkeline selv er den holdbar og slidstærk.