Brødrene Karamazov er Dostojevskijs sidste store roman og hovedværk, der på overfladen kunne ligne en klassisk thriller eller kriminalroman. Men den går langt ud over det. Romanen udforsker eksistentielle og psykologiske temaer og fungerer samtidig som en dybdegående fortolkning af filosofiske spørgsmål fra det 19. og 20. århundrede.
De tre forsømte brødre - den grænseløse og impulsive Dmitrij, den kølige og intellektuelle Ivan og den varme og troende Aljosja - bevæger sig gennem romanen mellem forskellige positioner og interagerer med en række bipersoner. Et bestialsk mord fungerer som romanens centrale begivenhed og rejser spørgsmålet om, hvem der er morderen. Svaret er langt fra simpelt.
Brødrene Karamazov er Dostojevskijs sidste og mest omfattende værk. Romanen samler trådene fra hans tidligere store romaner, Idioten, Forbrydelse og Straf og Onde Ånder. De temaer, der kun var delvist udforsket i de tidligere romaner, finder deres endelige form i Brødrene Karamazov. Dostojevskij havde planlagt en fortsættelse til romanen, men kort efter udgivelsen døde han af en blodstyrtning.
Romanens betydning for eftertidens litteratur kan ikke undervurderes. Forfattere som James Joyce, Franz Kafka, Virginia Woolf og Orhan Pamuk har alle nævnt den som afgørende for deres eget forfatterskab. Selv Sigmund Freud har kaldt den "den mest storslåede roman, der nogensinde er skrevet".
Tidligere har romanen været oversat til dansk, senest i 1940'erne af Georg Sarauw. Tidligere oversættelser bar præg af den tids tolkninger og sproglige udglatning. Denne oversættelse forsøger derimod at være en nøje og præcis gengivelse af Dostojevskijs originale tekst.
