Siden børnene fra Sølvgades mor sidste år tog afsted for at vinterbade, har 11-årige Katinka boet alene med sine tre søskende i deres lejlighed: Tristan på 15 år, der er dygtig til både at lave lasagne og reparere cykler, Kirk på 9 år, der drømmer om at blive advokat og altid læser i en tyk, gul bog, og Petra på 6 år, der bærer englevinger og elsker sine planter og sin papegøje mere end noget andet.
Nu er Petra gammel nok til at skulle begynde i skole – men det kræver en voksen til at skrive hende op. Derfor lægger børnene en plan: De må finde en hushjælp, der kan følge Petra i skole. Med begrænsede penge kan de kun betale for hjælp i tre måneder, men da miss Nelly fra Vollsmose dukker op – en mandlig hushjælp iført nederdel, højhælede støvler og strittende hår – bliver han hurtigt en uundværlig del af deres liv. De kan ikke forestille sig at sige farvel til ham.
Men hvordan kan de få råd til at beholde miss Nelly? Og hvad sker der, hvis han opdager deres hemmelighed og sender dem på børnehjem?