Carl Kollhoff er 72 år og arbejder som boghandler i en lille tysk by. Efter butikkens lukketid begiver han sig ud gennem de brostensbelagte gader for at levere bøger til sine mest trofaste kunder. Han kender deres smag, deres drømme og deres ønsker og vælger omhyggeligt netop de fortællinger, der passer til dem. For Carl er kunderne mere end blot læsere – de er næsten som venner, og hans bogleverancer er deres vigtigste forbindelse til verden omkring dem.
Da Carl pludselig mister sit arbejde, vender hans tilværelse på hovedet. Men med hjælp fra bøgernes magi og en nysgerrig niårig pige begynder han at genopdage fællesskabet og finde modet til at skabe nye forbindelser – både for sig selv og for dem omkring ham.
Bogbringeren er en varm og charmerende international bestseller om et usædvanligt venskab mellem en ensom boghandler og en handlekraftig pige, der forandrer hans liv. En hyldest til læsningens magi og til bøgernes evne til at samle mennesker på tværs af alder og livshistorier.