Ny roman om det komplekse bånd mellem søstre – på godt og ondt – fra bestsellerforfatteren bag Cleopatra og Frankenstein
"En roman der får dig til at grine, græde – og ringe til dine søstre." – Cosmopolitan
De er søstre, men kunne næppe være mere forskellige:
Avery er den ældste, en succesfuld advokat i London med en tilsyneladende perfekt tilværelse med sin kone – men bag facaden lurer hemmeligheder, der truer med at ødelægge det hele.
Bonnie, mellemste søster, har lagt en lovende boksekarriere bag sig efter et smerteligt nederlag. Nu arbejder hun som dørmand i en natklub i LA – indtil én impulsiv beslutning tvinger hende væk.
Lucky, den vilde lillesøster, lever model-liv i Paris med fester til daggry, men livsstilen begynder at kræve sin pris.
Og så var der Nicky – søsteren, de mistede. Hendes død efter en fentanyloverdosis rev hul i deres liv og sendte dem hver især ud af kurs.
Et år senere samles de tre tilbageværende søstre i New York for at sælge deres barndomshjem. Konfrontationen med fortiden – og hinanden – bliver uundgåelig. For kun ved at genopdage deres fælles bånd kan de håbe på at komme videre gennem sorgen, afhængigheden og kærlighedens ruin.
Coco Mellors, født i London og opvokset i USA, fik sit internationale gennembrud med debutromanen Cleopatra og Frankenstein. Blå søstre har – ligesom debuten – mødt stor anmelderros og har sikret forfatteren endnu en bestseller.