Baumgartner begynder i en hvirvel af forglemmelser. Midt i en sætning om Kierkegaards pseudonymer går det op for den 71-årige filosofiprofessor Seymour Baumgartner, at han har glemt den bog, han skulle hente i stuen. Da han kommer derned, husker han pludselig, at han også har glemt at ringe til sin søster – og på vej mod telefonen rammes han af en skarp lugt fra køkkenet: Flammen fra komfuret er ved at fortære den kasserolle, han lavede morgenmad i flere timer tidligere.
Selvom Baumgartner mister grebet om verden omkring sig, står mindet om Anna klart. Fra deres første møde som unge studerende i New York til et langt og intenst ægteskab – og frem til den skæbnesvangre dag for ni år siden, hvor hun blev revet væk fra ham. Siden har hans liv været præget af savn og erindringer, men en brændt kasserolle bliver et uventet vendepunkt, der giver hans tilværelse ny retning.
En rørende og indsigtsfuld roman af Paul Auster, oversat til dansk af Rasmus Hastrup.