Lær om farverne
Denne bog hjælper små børn med at opdage og lære farverne at kende. At kunne genkende og navngive farver er ikke kun vigtigt for barnets kreative udvikling – det giver også barnet et stærkere ordforråd og gør det lettere at forstå og beskrive verden omkring sig.
Inspirerende aktiviteter:
- Læs bogen sammen med barnet, og lad det være en aktiv deltager i fortællingen. Forklar de ord, barnet ikke kender.
- Tal meget sammen, og stil enkle spørgsmål, så barnet bliver opmuntret til selv at bruge sproget.
- Leg med skumbrikkerne og badedyret i små rollespil – det styrker både barnets motorik, øje-hånd-koordination og fantasi.
- Læs, lær og leg med Badevenner – og gør badet til en hyggelig, afslappet og lærerig stund for både barn og voksen.
Hver bog i Badevenner-serien fokuserer på og stimulerer en central færdighed. Fælles for bøgerne er, at de hjælper barnet med at sætte ord på genkendelige ting og situationer fra hverdagen. På den måde understøttes barnets tidlige sprogudvikling og forståelse af begreber på en naturlig og legende måde.