En forfatter vender hjem efter et mislykket skriveophold i Rom. I opgangen må han vige pladsen for to ambulancefolk, der bærer hans afdøde overbo ned – en mand, han aldrig nåede at tale med. Kort efter bliver han kontaktet af den lokale præst, der forgæves forsøger at finde pårørende til den døde, Vincent Genner. Uden helt at forstå hvordan, bliver forfatteren selv inddraget i den improviserede efterforskning.
Vincent Genner viser sig at have været jazzmusiker med en fortid i Los Angeles. Forfatteren opsporer hans søn – en mand, der aldrig har kendt sin far – og spejler modstræbende sig selv i den afdødes flugt fra ansvar og nære relationer. I mødet mellem kunstnerlivets ensomme selvoptagethed og kunstens evne til at skabe uventede forbindelser udfolder romanen sig som en fortælling om livsbaner, der krydser hinanden gennem nogle forårsmåneder på Vesterbro.
Den fraskilte præst Jesper Kant kæmper selv med længsel og skyld: hans elskede har forladt ham, og hans søn sidder i fængsel. Forfatteren bærer også på sin egen sorg – en historie, han helst vil undgå at skrive – indtil han møder den unge og gådefulde Bianca. Gennem hende tvinges han til at fortælle om sin hustru, Nina, der døde af cancer, men som han i virkeligheden havde mistet længe før.
Bianca er på flugt fra sit eget liv, men mødet mellem de to – på tværs af generationer og hinsides lidenskabens forviklinger – bliver et vendepunkt. Det vækker forfatterens erkendelse af, at fortællingen kan rumme en mulighed for forsoning, selv når skyldfølelsen stadig tynger.
Ud af personernes og bipersonernes sammenflettede liv tegner romanen et mønster af uløste gåder og paradokser, hvor fortvivlelse og livsmod går hånd i hånd. Som Vincent Genner har fortælleren forsømt sit liv for kunstens skyld, men i mødet med de andre spirer håbet – om nærvær, forbundethed og en ny begyndelse.
