Til deres overraskelse opdager gallerne en korsikaner ved navn Minamandavarfrakertemix som fange i en af de nærliggende romerske lejre.
Han er blevet landsforvist til Gallien, efter at han afslørede den romerske proprætor på Korsika i at udnytte øens befolkning til egen fordel.
Asterix og Obelix griber straks ind, og deres rejse til Skønhedens Ø fører dem til mødet med de stolte og gæstfri korsikanere. Her oplever de de mange lokale skikke: vilde tamsvin, aromatiske oste, kastanjer, vendettaer, middagslure – og opdager, at korsikanerne har et særligt temperament og er noget nærtagende!
Om serien
Asterix har været udgivet på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år. Fra 2021 genudgiver Forlaget Cobolt hele serien med Per Dås prisbelønnede oversættelse og opdateret streg og farvelægning. Fire album genudgives hvert år.
Samtidig lancerer Forlaget Cobolt også Den store Asterix, en luksusudgave, der samler to album i hvert bind og indeholder masser af rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens tilblivelse, persongalleriet, sjove detaljer, livet i Romerriget og meget mere.