I nattens mørke forsvinder en gryde fyldt med sestertier, som Asterix skulle vogte. Efter at have svigtet sin opgave, bliver han æreløs og ifølge gallisk lov forvist fra landsbyen! Han må ikke vende tilbage, medmindre han retter op på sin fejl.
Obelix svigter ikke sin gode ven og følger med ham på en usædvanlig mission for at genopfylde gryden. Men ingen af dem er vant til at tjene penge, så hvad kan de gøre? Skal de ty til bankrøveri?
Asterix-serien har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har været utilgængelige i mange år.
Fra 2021 genudgiver Forlaget Cobolt hele serien i Per Dås klassiske og prisbelønnede oversættelse, med teknisk forbedret streg og farvelægning. Seks album vil blive genudgivet hvert år.
Samtidig udgiver Forlaget Cobolt også hele serien i luksussamlebind under titlen "Den store Asterix", hvor to album samles i hver bind, ledsaget af et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens tilblivelse, sjove detaljer, personkarakteristikker, livet i Romerriget og meget mere.