I Danmark har vi en madtradition, hvor vores måltider typisk drejer sig om kød. Men når vi af forskellige personlige årsager ønsker at reducere eller fjerne kødet fra vores kost, kan det virke som en udfordrende opgave at tilberede maden. Apropos, konceptet bag "Apropos, der er ikke noget kød i" handler om at fjerne mærkater fra maden. Når vi sætter mærkater på maden, skaber vi fordomme. Selvfølgelig kan det være nyttig viden at vide, om noget er glutenfrit eller vegansk, hvis man ønsker at undgå disse ingredienser. Men når vi serverer vegansk mad for vores ikke-veganske familie og venner, kan det være en god idé at undlade at fremhæve de veganske aspekter.
Lad mig give dig et eksempel: Du har inviteret din familie til middag, men da du er på en slankekur, har du valgt at spare lidt på kalorierne i aftenens menu. Du byder din familie velkommen og præsenterer retten: Vi skal have en fedtfattig lasagne... Der opstår en næsten larmende tavshed, for INGEN har lyst til at spise den. Derfor undlader Maria at bruge "vegansk" foran nogle af de retter, hun laver. Det gælder uanset om det er på hendes restaurant Flavour Bastards, i Go' Morgen Danmark på TV2 som kok, på hendes Instagram eller i denne bog. Her finder du opskrifter på alt fra pulled mushroomburger, lasagne, chili sin carne til swampeshawarma og falafel. Alle opskrifter er veganske, men de er skabt med så meget smag, at når dine gæster har slikket deres tallerkner rene, kan du sige: "Apropos, der er ikke noget kød i." Velbekomme!