Védís, en ung kvinde og alenemor, står pludselig over for tabet af sin far, og i sorgens skygge følger Aprilsolskinskulde hende. Romanen skildrer den uventede kærlighed, der opstår næsten samtidig med tabet af faren, og Védís' begyndende rejse ind i et mentalt forvrænget univers - alt sammen i ét evigt øjeblik. Elísabet Jökulsdóttir giver Reykjavik og byens indbyggere en særlig glans gennem sin originale og unikke stil, der i Aprilsolskinskulde er krystalklar og dyb, præget af lyrisk frihed og bevægelighed. Hun formår at give husene liv og ånd, så de bliver til et levende landskab; selv mellemrummene mellem dem får liv.
Hvad sker der mellem mennesker, når ordene svigter? Mister de deres betydning? Når forbindelsen til sproget brister, hvad gør man så? "For verden ville ikke eksistere, hvis ikke ordene havde betydning, den ville smuldre, og mennesket kan ikke leve i den", står der i bogen.
