Forlagets syvende udgivelse er en roman af Anne-Dorte Hejlskov, der med bogen debuterer som forfatter.
Romanen fortæller historien om en otteårig dreng, der udvikler en spiseforstyrrelse. Fortællingens egentlige hovedperson er dog hans 64-årige farmor. Hun har for nylig mistet sin mand og er så småt ved at vænne sig til tilværelsen som enke, da hun både forelsker sig på ny og samtidig må forholde sig til sit barnebarns sygdom.
Handlingen udspiller sig over cirka et halvt år, og undervejs føres læseren ind i en række etiske dilemmaer. Gennem farmorens refleksioner kredser fortællingen især om relationer, kærlighed og spørgsmålet om livets mening.