Jeg er Æsel. Jeg ved ikke alting, men jeg ved, at små børn vokser – også Maria og Josefs dreng, ham de kalder Jesus. Han ligner på mange måder de andre drenge, og alligevel ikke.
De andre drenge fægter med pinde og leger krig. Men ikke Jesus.
De andre drenge laver små både af bark og lader dem sejle på floden. Men ikke Jesus.
Og en dag bliver Jesus væk, og ingen kan finde ham. Men det kan jeg. For der er nemlig også ting, som æsler ved.
Dette er tredje, selvstændige bog i den charmerende billedbogsserie om alle de fantastiske oplevelser, som netop dette æsel blandt æsler får lov at opleve på første hånd. Denne gang følger vi Jesus’ opvækst og historien om, hvordan han som 12-årig forsvinder fra sin familie – alt sammen set gennem æslets nysgerrige og kærlige blik.