Oplev Vadehavets skjulte perler med 111 steder ved Esbjerg, Varde og Vadehavet som du skal se. Her møder du langt mere end åbne vidder, fiskeri og vindmøller – regionen gemmer på en rig kulturhistorie, særlige naturoplevelser og spændende fortællinger.
Bogen sætter fokus på et område af Danmark, som ofte overses, men som i disse år er i stærk udvikling. Uanset om du er lokal eller besøgende, inviteres du til at udforske 111 udvalgte steder, der hver især viser Vadehavets charme, skønhed og dramatiske natur fra nye vinkler.
Fra historiske seværdigheder og kulturelle oplevelser til overraskende og usædvanlige destinationer giver bogen inspiration til både små udflugter og større eventyr. Tag den med på rejsen, og oplev Esbjerg, Varde og Vadehavet på en helt ny måde.